Alle løfterne: Vi holder øje med jer!


LA Skive fik desværre ikke en plads i Skive byråd, som vi havde håbet på. Dog er vi utroligt glade og taknemmelige for alle de personlige stemmer, som vi begge to fik. Derudover, så bliver det en spændende tid vi går i møde – Et stort tillykke til alle de 27 nyvalgte medlemmer af det nye byråd!

Der er desværre stadigvæk alt for meget bureaukrati i Skive Kommune, og pengene bliver prioriteret på tant og fjas. To dugfriske eksempler er:

  • Politi-k Skolen, som er en kommunalt finansieret rehabilitering, af kandidater som ikke blev valgt ind i byrådet (betalt af skatteborgerne)
  • Boblberg.dk som er en kommunalt finansieret dating-service (betalt af skatteborgerne)

Penge er faktisk det eneste der IKKE mangler i kommunekassen. De knapt 3 mia. bliver bare prioriteret forkert! Vi tror selvfølgelig på, at samtlige partier holder hvad de har lovet i debatterne under valgkampen – Bl.a.:

  • Vi skal have en markant højere prioritering af dagpleje, børnehave og folkeskole – Med højere normeringer
  • 0% skoleudsættelser skal rulles tilbage
  • Friheden skal tilbage til kommunens ansatte
  • “Mere handling, mindre snak”
  • Synlige resultater omkring Å-forløbet i Skive by
  • En værdig ældrepleje med mindre bureaukrati og mere trivsel hos personalet
  • Brug af udfordringsretten overfor staten
  • Et politisk benarbejde rettet mod Christiansborg, så vi kan få fokus på infrastrukturen, herunder hovedvej 34 og en mulig Hærvejsmotorvej
  • En hurtig plan for slagterigrunden, med tilhørende borgerinddragelse

Både Jannie og jeg er klar til at stille op igen til KV21, og vi vil de næste 4 år kæmpe for at ovenstående løfter bliver overholdt, ligeledes vil vi følge de folkevalgtes beslutninger tæt de kommende år.

Skulle du være blevet inspireret til at blive medlem af Liberal Alliance, eller måske endda stille op for os til kommunalvalget om 4 år? Du er i så fald meget velkommen til at kontakte os på [email protected], eller finde os på Facebook. Vi er friske, vi er nytænkende, og vi tror på, at vi sammen kan ændre Skive Kommune til det bedre; En kommune med fokus på den borgernære kernevelfærd, hvor ældre og udsatte får den nødvendige hjælp. Hvor der er råd til at satse på vores børn, og hvor der er færre administrativt ansatte og færre offentlige prestige-projekter. Hvor der er mere frihed, og mindre kassetænkning og bureaukrati.

Vi sidder “på bænken” de næste 4 år, og holder øje med at ovenstående løfter bliver ført ud i livet!

De bedste politiske hilsner fra

Jannie Leth Christensen og Rune Leth Svenninggaard

Tidl. KV17-kandidater, og medlemmer af LA Skive´s bestyrelse
Skolevej 3
7840 Højslev.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 − four =