Nedbringelse af sygefravær hos plejepersonalet

Det er enormt vigtigt for Liberal Alliance, at plejepersonalet i Skive har et godt og sundt arbejdsmiljø, og at de er glade for deres arbejde – For glæde, det smitter.

Det gennemsnitlige sygefravær i kommunerne var i 2016 på 12,2 arbejdsdage – på landsplan. I Skive kommune er sygefraværet blandt SOSU´er på 15,9 arbejdsdage om året. Der er store gevinster at hente ved at nedbringe sygefraværet. Både for den enkelte kommune, men også fordi det vil hæve kvalitetsniveauet af den service, som kommunen tilbyder borgerne.

Mange SOSU´er løber i dag så stærkt, at de nogle gange ikke har tid til at gå på toilettet. Madpakken bliver ofte spist på cyklen ind imellem besøgene. Denne form for arbejdsmiljø kan selvfølgelig ikke undgå også at gå ud over den pleje, som borgerne modtager. Når SOSU´erne ikke føler at de får deres faglighed med, når de er ude hos borgerne, er det klart at servicen overfor borgerne også bliver forringet.

En del af løsningen på det høje sygefravær er bedre ledelse, mere frihed i opgaveløsningen, og mere tillid til fagpersonalet generelt.

Samtidig går vi ind for det frie valg – Hvad enten det gælder mad, eller valg af hjemmehjælp. Derfor er vi glade for, at vores regering med Thyra Frank i spidsen, er kommet med et udspil som skal modvirke konkurser i hjemmeplejen. Det frie valg er vigtigt, og gælder naturligvisogså plejepersonalet.

Liberal Alliance er klar til at trække i arbejdstøjet, for at få mindre bureaukrati og færreadministrativt ansatte, til fordel for flere varme hænder og bedre forhold for vores hårdt prøvede plejepersonale.

Bedste hilsner,

Jannie Leth Christensen

Kandidat til KV17 for Liberal Alliance

Skolevej 3

7840 Højslev.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 2 =